Ankelleddet
Fødderne og især ankelleddet skal for hvert eneste skridt udføre mange komplekse opgaver og give mulighed for en lang række bevægelser. Opbygningen af ankelleddet er udlagt optimalt til dets forskellige opgaver og udmærker sig ved et perfekt samspil mellem knogler, muskler, ledbånd og sener.
Ankelleddet er hele tiden i bevægelse, og det udsættes konstant for stærke kræfter. Ikke mindst derfor er det så vigtigt at behandle skader og deraf følgende instabilitet i ledbåndene korrekt og så tidligt som muligt, da instabiliteten kan medføre alvorlige følgeskader.
Senfølger: undervurderet risiko
Ankelleddet stabiliseres af et kraftigt apparat af ledbånd. På den måde har ledbånd en begrænset elasticitet på lige omkring 3 procent af den oprindelige længde. Ledbåndsapparatet sikrer ankelleddet på ydersiden ved hjælp af tre enkelte ledbånd. Indersiden stabiliseres af en vifteformet kombination af indvendige ledbånd. Vrikker man om på foden, overstrækkes disse ledbåndsstrukturer kraftigt, eller de rives over.
Skader kan både ramme de indvendige og de udvendige ledbånd, hvorved de udvendige beskadiges væsentligt oftere. Inden for medicinen taler man her om et supinationstraume (når foden vrikker udad). Enhver forstrækning og enhver overrivning af ledbåndene kan medføre ustabilitet og usikkerhed i ankelleddet, der så bliver kronisk, altså permanent, og trækker flere problemer med sig.
Skader / sygdomme
Det tager ledbåndene i ankelleddet ca. 9 måneder, før de er helt faste og belastbare igen. Men en ufuldstændig heling af ledbåndene eller fejlstilling af foden, f.eks. ved en skånende holdning i regenereringsfasen, medfører, at foden lige netop ved sport eller ved gang i ujævnt terræn efter en skade lettere vrikker om eller mangler den nødvendige sikkerhed.
Kronisk instabilitet i ledbåndene kan ofte forhindres, men alt for ofte behandles skader i ankelleddet og ledbåndsapparatet i foden i den akutte fase, altså lige efter et uheld, ikke eller kun utilstrækkeligt. Patienter tager f.eks. ikke symptomerne alvorligt eller går til læge for sent. Hver anden får derfor som resultat i løbet af sit liv ikke kun problemer i foden men også i de videreførende led.
Artrose
Ikke altid tegn på alderdom!
I sund tilstand gør ledknogler bevægelsen af leddene nemmere og har en støddæmpende virkning, når man går. Artrose (slidgigt) er et tegn på slitage af disse ledflader. Men skader på ledknoglerne opstår ikke kun ved aldersbetingede tegn på slitage. Ofte er det utilstrækkeligt behandlede skader, der som senfølge fører til artrose i ankelleddet.
En skade kan føre til, at foden permanent belastes ugunstigt. Denne fejlbelastning fører i løbet af mange år til slitage af knoglen, indtil ledfladerne gnider mod hinanden og forårsager kraftige smerter.
Jo tidligere en instabilitet i ledbåndene eller en begyndende artrose opdages, desto mere effektivt kan den modvirkes. Men det bør altid være målet at starte med at forebygge for at undgå knogleskader.
Værd at vide
- Sørg for at få undersøgt skader i foden omhyggeligt og hurtig. Især ved længerevarende smerter efter skader, der formentlig er helet op, er en aftale med en speciallæge absolut nødvendig for at forebygge senfølger.
Støtte til dit ankelled
Ortoser og bandager
Da en skade i foden meget ofte kan medføre smerter med hævelser og blodudtrædninger, indtager mange patienter ubevidst en skånende holdning, hvorved der kan opstå følgeskader. En optimal støtte under helingen af ankelleddet opnås med ortoser og bandager.
Til alle faser
Ortoser, som du kan have på umiddelbart efter et uheld, hjælper dig i den akutte fase med at stabilisere, aflaste og styre ankelleddet. Ortosen JuzoPro Malleo Xtec Light giver dig en optimal funktionalitet og komfort og er samtidig præcist tilpasset kravene til den konservative behandling efter en ledbåndsskade.
I mobiliseringsfasen støtter bandager som JuzoFlex Malleo Xtra Strong ankelleddet. De omslutter ankelleddet og udøver i den forbindelse et komprimerende tryk. Derved forbedres proprioceptionen, muskulaturen stimuleres, og leddet stabiliseres.
Kronisk instabilitet i det øvre eller nedre ankelled er risikofaktorer for dannelse af artrose. JuzoFlex Malleo Xtra Anatomic kan netop anvendes permanent ved disse kroniske udvendige og indvendige ledbåndsinstabiliteter til at give patienter den nødvendige sikkerhed i foden og virke forebyggende mod artrose. Fejlbelastninger kan på den måde undgås, og eventuelt eksisterende irritationer i ankelleddet aftager lettere.
Eksempler på øvelser for et stabilt ankelled
For at styrke ankelleddet eller for at støtte rehabiliteringen efter en skade, har vi samlet et par øvelser til dig. Dem kan du uden problemer udføre og integrere i din hverdag – helst hver dag. Har du en akut skade, bør du drøfte det med din læge. Han kan fortælle dig, hvilke øvelser der egner sig til dig.
Denne øvelse kan enten udføres med begge ben (sværhedsgrad: let) eller med det ene ben (sværhedsgrad: svær).
Styrkelse
2 x 15 gentagelser
1a. Stil fødderne med vægten på forfoden på kanten af et trappetrin, hælen hænger i luften
1b. Lad hælene synke så langt ned som muligt
1c. Pres ballerne opad, indtil den maksimale bevægelse er nået
2. Fastgør en træningselastik et egnet sted, og sæt dig behageligt til rette foran, f.eks. på en stol. Træningselastikken skal være spændt i neutral stilling (ret vinkel mellem fod og underben). Løft foden udad med stabil hæl, og bring den langsomt tilbage til udgangspositionen igen.
Sansning
3. Stå foran et spejl, og luk øjnene. Stil fødderne, så ben og hæle står lodret (uden "knæk" i akillessenen). Flyt vægten fra højre til venstre fod, og derefter tilbage til midterpositionen igen. Kontrollér derefter føddernes position med åbne øjne. Gentag dette, indtil fornemmelsen og den reelle fodposition stemmer overens.
Mobilisering
2 x 15 gentagelser
4a. Læg foden på låret, og vip den ned mod knæet med hånden, og derefter så langt væk fra knæet som muligt. Hold begge yderpositioner i et par sekunder.
4b. Hold fast om hælen med den ene hånd, og vip med den anden hånd fodens yderside udad og derefter indad. Hold begge yderpositioner i et par sekunder.
Forbedring af sansemotorikken
2 gange ca. 10 til 15 sekunder
5. Rul foden over en tennisbold eller lille massagebold. Brug også fodens yderside og inderside. Udfør til sammenligning også øvelsen med den raske side.
Stabilisering
2 x 15 gentagelser
6. Stil dig på det ene ben, og belast foden på hele undersiden af foden. Gå med lige overkrop let ned i knæene og tilbage til udgangspositionen igen. Når knæet er bøjet, må det ikke blive drejet eller rage længere ud end til spidsen af foden.
Udfør øvelsen med lukkede øjne for at øge sværhedsgraden. Udfør til sammenligning også øvelsen med den raske side.