Lymfødem
Et lymfødem dannes som følge af en ophobning af proteinholdig væske i vævet. Lymfevæsken (lymfe, lat. lympha = klart vand) kan på grund af det ødelagte lymfesystem kun borttransporteres i utilstrækkelige mængder og ophobes derfor. Et lymfødem kan som udgangspunkt optræde i alle kroppens regioner, men rammer hos størstedelen af patienterne benene.
Selvtjek
Lymfødem eller lipødem?
For at vise dig forskellene på de to sygdomsbilleder lymf- og lipødem, har vi stillet de vigtigste forskelskriterier op over for hinanden.
| LYMFØDEM | LIPØDEM | |
Ødemets optræden | Asymmetrisk | Symmetrisk |
| Smerter ved tryk | Nej | Ja |
| Blå mærker (hæmatomer) | Nej | Ja |
| Rosen (erysipelas) | Hyppig | Nej |
Konstateret hævelse på fod- og/eller håndryg | Ja | Nej |
Vigtigt: Denne selvtest erstatter ikke et besøg hos en speciallæge. For at kunne stille en korrekt diagnose er et sådant besøg absolut nødvendigt.
Værd at vide
- Et positivt stemmersk tegn kan være et tegn på et benlymfødem. Dette kan du nemt kontrollere på dig selv.
- Prøv at løfte huden på din tå nummer to med pegefingeren og tommelfingeren. Lykkes det, og kan du holde godt fast i huden, taler man om et negativt stemmersk tegn. I så fald foreligger der sandsynligvis ikke noget lymfødem.
- Lykkes det ikke, dvs. huden kan ikke løftes, taler man om et positivt stemmersk tegn, hvilket tyder på, at du formentlig har et lymfødem.
- Sammenlign hudfolderne på de nævnte tæer på begge fødder. På foden med et positivt stemmersk tegn er de tydeligt fortykkede.
- Er det stemmerske tegn negativt, betyder det ikke nødvendigvis, at et lymfødem kan udelukkes. Hvis du har flere symptomer, skal du altid få en speciallæge til at diagnosticere dem.
Lymfødem
I mange tilfælde optræder der ved et lymfødem ganske vist ingen smerter, men der kan opstå kraftige hævelser med spændingsfølelse i de berørte områder, der ofte medfører store bevægelsesbegrænsninger og yderligere komplikationer Lymfødemer rammer både kvinder og mænd, selv om antallet af kvinder er højere.
De hyppigste årsager til lymfødemer skyldes forudgående sygdomme, som f.eks. brystkræft hos kvinder. Væsentligt sjældnere skyldes de medfødte anlæg (f.eks. for få lymfekar). Et lymfødem optræder ikke umiddelbart efter et indgreb i lymfesystemet. Ofte sker det først år senere, altså ekstremt tidsforskudt.
På den måde kan det ske, at sygdommen ikke straks opdages som et lymfødem (stadie 0). I den tid, der så går uden en korrekt behandling, kan lymfødemets tilstand ændres negativt og en efterfølgende behandling gøres vanskeligere.
På baggrund af de forskellige årsager til ødemets opståen, skelnes der mellem to former for lymfødem:
Primært lymfødem
Et primært lymfødem kan optræde lige efter fødslen eller i løbet af livet. Årsagerne til dets opståen er:
- Medfødt fejl i lymfekarrene
- Over- eller underudvikling af lymfekar eller lymfeknuder
- Fortykkelse af lymfeknuder
Sekundært lymfødem
Det sekundære lymfødem optræder væsentligt oftere end det primære lymfødem. Det har altid en forudgående årsag, som lymfesystemet er blevet påvirket eller beskadiget af. Sekundære lymfødemer kan optræde i alle kropsregioner, og årsagerne til dem kan være mange. Det kan f.eks. være:
- Skader, hvorved lymfebaner eller -knuder beskadiges
- Operationer, hvor der skal fjernes lymfeknuder, eller hvor lymfebaner skal gennembrydes (f.eks. brystoperation)
- Betændelse som følge af vira, bakterier, svamp, etc.
- Ubehandlet, kronisk venøs insufficiens
- Tumorer, ondartede sygdomme, bestrålinger, infektioner, insektstik etc.
Blandingsformer af ødemer
Ud over primære og sekundære former for lymfeødem kan der opstå følgende blandingsformer af ødemer:
Flebo-lymfødem
Flebo-lymfødemet optræder næsten udelukkende på benene. Det er en følge af en flebologisk sygdom, altså en sygdom i venesystemet. Årsagerne til, at der opstår et flebolymfødem, kan f.eks. være åreknuder, men kan også være en blodprop. Hvis et ødem, der er opstået på grund af en venesygdom (flebødem), ikke behandles, fører det på længere sigt til overbelastning af lymfesystemet. Vævet fortykkes, og der opstår et flebolymfødem.
Lipo-lymfødem
Et lipo-lymfødem kan optræde i fremskredne stadier og som en komplikation af et lipødem (forklaring fra side 20 i denne brochure). Lymfekarrene indsnævres af kraftigt voksende fedtvæv, lymfen kan ikke længere flyde tilstrækkeligt væk og ophobes i vævet. Modsat normalt, vil et lymfødem som led i en lipødemsygdom oftest udvikle sig symmetrisk.
Symptomer
Symptomerne på et lymfødem kan opdeles i symptomer, der kan mærkes indvendigt og symptomer, der kan ses udvendigt. Ved hjælp af følgende punkter kan du finde ud af, om du eventuelt lider af et lymfødem.
Udvendigt synlige symptomer
Tegnene er tydelige at se på de berørte steder og kan vise sig i forskellige former:
- Selvtest
- Hævelse af en ekstremitet, som ikke er ens i begge sider, men optræder asymmetrisk (f.eks. kun det ene ben).
- Fod- og/eller håndryg er oftest også hævet
- Misfarvninger af huden og andre hudforandringer
- Modtagelighed over for betændelse og hudirritation
- Tydeligt synlige hudfolder og rynker
- Eventuelle bevægelsesbegrænsninger
Indvendigt konstaterbare symptomer
Ud over de synlige tegn findes der mærkbare symptomer, der kan tyde på et lymfødem:
- Trætte, tunge eller ømme ekstremiteter
- Tryk- og spændingsfornemmelse
- Kriblende eller stikkende fornemmelse
- Let følelsesløshed i den berørte kropsdel
- Hurtigere træthed i det berørte ben eller den berørte arm
Hvis du opdager et eller flere tegn, der tyder på et lymfødem, skal du opsøge en speciallæge. Med en tidlig diagnose kan sygdommens forløb påvirkes positivt.
Pittingtest
Tryk med tommelfingeren i ca. 10 sekunder i det berørte væv. Forsvinder fordybningen ikke straks, når tommelfingeren fjernes igen, tyder det på et lymfødem.
Stadier
Lymfødemer kan, alt efter formen, inddeles i fire stadier. Stadiet bestemmer også lymfødemets behandlingsform, der bør følge, lige efter at diagnosen er blevet stillet, så en udvidelse eller forværring modvirkes.
Stadie 0 – Latensstadiet
- Beskadigelse af lymfesystemet foreligger og er kendt
- Der ses (endnu) ikke noget ødem
Stadie I – Det spontant-reversible stadie
- Blød hævelse
- Ødem aftager, når det lægges op
- Fingertryk efterlader en synlig fordybning
Stadie II – Ikke spontant reversibelt stadie
- Fortykkelse i bindevævet
- Ødem aftager ikke længere, når det lægges op
- Tryk med fingeren er næsten ikke muligt længere
Stadie III – Elefantiatis
- Volumen på den berørte kropsdel er voldsomt forstørret
- Fortykket hud med hudforandringer
- Kraftig begrænsning af bevægeligheden
Behandlingskoncept
Den eneste behandlingsmulighed, der ved et lymfødem bevisligt medfører en forbedring/modvirker en forværring er den Komplekse fysioterapeutiske Lymfødembehandling (KFL). Denne behandling omfatter manuel lymfedrænage (MLD), kompressionsbehandling, der er tilpasset lymfødemets stadie, hudpleje samt drænageøvelser og en nødvendig mængde initiativ fra patienten selv. Kun ved konsekvent og vedholdende behandling kan en udbredelse af lymfødemet reduceres og opretholdes permanent.
Operative metoder
- Resektionsmetoder
- Afledende metoder
- Rekonstruktive metoder
Ved alle disse foranstaltninger og metoder skal der foreligge nogle ganske særlige forudsætninger og forhold, og fordele og ulemper skal afvejes.
Værd at vide
Vi har samlet nogle tips om, hvordan du ved et lymfødem ud over selve behandlingen kan gøre noget godt for kroppen. Hjælp din sundhed på vej ved f.eks. motion eller sund kost. Find ud af, hvad der hjælper dig bedst og føles godt!
Komplikationer
Behandles et lymfødem slet ikke, utilstrækkeligt eller forkert, kan der med tiden udvikle sig hudforandringer, vævsfortykkelse og andre komplikationer, der yderligere vil medføre problemer.
På de kropsdele, der er berørt af lymfødemet, bliver huden tør og begynder at skalle af. Da protein ikke kan transporteres tilstrækkeligt bort af det beskadigede lymfesystem, aflejres det i vævet. Dette kan medføre betændelse. Der dannes nyt bindevæv, ødemet bliver derfor endnu større og fortykkes (fibroser).
Da immunsystemet hos lymfødempatienter er ødelagt i de berørte områder, er organismen mere modtagelig over for bakterielle hudinfektioner som rosen (erysipelas) og hudsvamp (mykose). Disse skal hurtigst muligt behandles medicinsk.