Gonartrose, grad 1
- Begyndende brusktab
- Fortykkelse af knoglen under brusken
- Ingen forsnævring af ledspalten
Gonartrose (knæledsartrose)
Hvad er gonartrose?
Ordet gonartrose er sammensat af gonato – det græske ord for knæ – og begrebet artrose. Der er altså tale om en fremskreden, slitagebetinget nedslidning af knæleddet. I den forbindelse opstår der revner samt nedbrydning af brusken i leddet og som regel også slitage i tilstødende ledstrukturer som knogler, bånd og ledkapsler.
Gonartrose, altså slidgigt i knæleddet, er blandt de hyppigste sygdomme i knæleddet. Da der er tale om en fremadskridende sygdom, og regenereringsevnen aftager i løbet af livet, stiger antallet af berørte personer med alderen. I Tyskland er i alt 5 millioner ramt af sygdommen, og ca. 2 millioner af dem lider af smerter. Især blandt dem over 60 år er antallet af berørte højt, og i denne aldersgruppe er langt flere kvinder end mænd ramt af sygdommen.
Konsekvenserne af nedslidning og ødelæggelse af brusken i leddet er smerter, morgenstivhed, begrænset bevægelighed og ustabilitet i knæet. Jo tidligere en begyndende artrose opdages, desto mere effektivt kan den modvirkes. Hvis man sætter ind præventivt, kan man med målrettede øvelser undgå bruskskader.
Ved vedvarende knæsmerter bør du straks få råd og vejledning hos din læge, så behandling kan igangsættes så hurtigt som muligt.
Lokalisering af smerten
- Hvis alle knæets tre afsnit er berørt, er der tale om en såkaldt pangonartrose.
- Er det primært kun knæskalsleddet (patellofemoralt led), der er berørt, taler man om retropatellar artose.
- Optræder nedslidningstegnene hovedsageligt på ydersiden, er der tale om lateral gonartrose. Foreligger der desuden en fejlstilling på grund af kalveknæ, er der tale om valgusgonartrose.
- Der foreligger medial gonartrose, hvis artrosen begrænser sig til den side, der peger ind mod midten af kroppen. Ved kombination med en fejlstilling på grund af hjulbenethed taler man om varusgonartrose.
Årsager til gonartrose
Selvom skader på det hyaline ledbrusk først og fremmest optræder som aldersbetingede tegn på nedslidning, findes der dog andre årsager, der kan fremkalde artrose eller fremme videreudvikling af den. Ofte er der også tale om et samspil mellem forskellige faktorer.
- Skader
Ved knæskader som korsbåndsbrud, meniskskader eller brud i knæskallen kan brusken i leddet også blive påvirket. Frakturer, altså brud i låret eller underbenet, kan på grund af fejlbelastning have en negativ indvirkning.
- Ledinfektion og -betændelse
Ledinfektion på grund af bakterier, men også kronisk betændelse (f.eks. reumatoid artritis) kan angribe strukturerne og medføre skader i leddet.
- Fejlstilling
Medfødt fejlstilling, som det at være kalveknæet eller hjulbenet, kan medføre en øget, ensidig belastning og slitage af leddet.
- Overbelastning
Fysiske aktiviteter, hvor der arbejdes meget i knæet eller bæres meget, kan fremme udviklingen af gonartrose.
- Overvægt
Også overvægt er en risikofaktor og kan fremme optræden og videreudvikling af gonartrose.
- Stofskiftesygdomme
Urinsyregigt er en stofskiftesygdom, hvor urinsyrekoncentrationen i blodet er forhøjet, og der derfor aflejres urinsyrekrystaller i leddene. Forstyrrelser i fedtstofskiftet kan også føre til overvægt.
- Neurologisk komponent
Manglende bevægelse eller ændrede bevægelsesmønstre, f.eks. efter sygdomme i nervesystemet, så som børnelammelse, lammelser efter et slagtilfælde eller en korsbåndsruptur, kan medføre udvikling af gonartrose.
Typiske tegn og symptomer på gonartrose
- Igangsætningssmerter efter længere tids hvile
- Smerter ved gang på trappe samt ved gang på ujævnt terræn
- Belastningssmerter efter kraftig belastning eller ved løft og transport af tunge genstande
- Smerter efter at have siddet ned i længere tid
- Kraftigere symptomer i fugtigt, koldt vejr
- På et videreudviklet stadie også knirkende og knasende lyde under bevægelse (krepitation)
Stadier af gonartrose
Der findes forskellige metoder til inddeling af gonartrose i sværhedsgrader. Følgende liste bygger på Kellgren-Lawrence-Score, hvor tilstanden bestemmes ved hjælp af en konventionel røntgenoptagelse.
Et normalt, sundt knæ uden begrænsninger og smerte klassificeres som gonartrose i grad 0.
Gonartrose, grad 2
- Målbar forsnævring af ledspalten
- Mulige uregelmæssigheder i ledfladerne
- Begyndende knogledannelse (lette nydannelser af knogler)
Gonartrose, grad 3
- Fremskreden forsnævring af ledspalten
- Tydelig nydannelse af knogle
Gonartrose, grad 4
- Tydelige bruskdefekter
- Partielt komplet nedbrudt ledspalte
- Dannelse af cyster og sklerose i knoglen
- Dødt væv
Hvordan diagnosticeres gonartrose?
Diagnosticeringen af gonartrose bygger på forskellige støttepunkter. Efter at symptomerne er blevet afklaret i en anamnesesamtale med patienten, undersøges bevægeligheden. For at lokalisere smerten mere nøjagtigt undersøges knæet. Er der mistanke om slidgigt i knæet kan det ved hjælp af en røntgenundersøgelse eller andre billedskabende processer (f.eks. MR-scanning) konstateres, om og hvor kraftigt leddet allerede er beskadiget.
Behandling af gonartrose
Da slitagen af knæledsbrusken er degenerativ, kan sygdommen ikke helbredes. Derfor er målet med behandlingen at lindre smerterne, holde knæet bevægeligt og inddæmme videreudviklingen af artrosen.
Ud over den konservative behandling kan der også foretages et operativt indgreb til bevarelse af leddet. På meget videreudviklede stadier af gonartrose kan det som sidste udvej også blive nødvendigt med et kunstigt knæ.
Helhedsorienteret behandling af gonartrose
Som helhedsorienteret indsats kombinerer den konservative behandling forskellige muligheder lige fra brug af hjælpemidler og aflastning til fysioterapeutisk behandling og sund kost samt medicinsk behandling med NSAID, hyaluron og analgetika.
Hjælpemidler
JuzoFlex Genu Xtra støtter og aflaster knæleddet. Desuden lindrer knæbandagens kompressionsvirkning bevægelsessmerten. Og dette er vigtigt, for lige netop skånsom mobilisering er en vigtig faktor i helingsprocessen. For bevægelse stimulerer blodgennemstrømningen i knæleddet og dermed tilførslen af næringsstoffer til leddets brusk, der ved slidgigt i knæet er påvirket. Denne positive effekt forstærkes yderligere af den blide massagevirkning fra friktionsknopperne på patellaringen, ved at proprioceptionen (kropssansen) forbedres. Patellaringen sikrer desuden, at væskeophobninger masseres ud af det væv, der omgiver knæskallen.
Statiske fejlbelastninger kan afhjælpes ved hjælp af ortopædiske indlæg.
Ergo- og fysioterapi
Den ideelle bevægelsesterapi ved slidgigt i knæet er et individuelt sammensat trininddelt øvelsesprogram, som ud over udholdenhed og styrke også stimulerer bevægeligheden. Også TENS-strøm, trykbølger, mikrobølger, kortbølger og lydbølger kan anvendes med god effekt i behandlingen.
Termoterapi
Ved kroniske artrosesmerter kan der anvendes varmepuder og varme bade. Akutte problemer kan derimod nemmere lindres med kolde behandlinger som f.eks. ispakninger.
Bevægelse
Patienterne må ikke overbelaste det ramte led. Leddet skal dog bevæges regelmæssigt, så det sikres, at der tilføres tilstrækkeligt med næringsstoffer til brusken i leddet.
Kost
En betændelseshæmmende kost lindrer slidgigten. Omega-3-fedtsyrer, der findes i hørfrøolie, laks og sild, har en positiv effekt. Kødprodukter og andre fødevarer af animalsk oprindelse indeholder arakidonsyre, som kan omdannes til betændelsesfremmende signalstoffer. Disse produkter bør derfor reduceres.En urteblanding bestående af spidskommen, koriander og muskat forbedrer blodgennemstrømningen i leddets slimhinder og lindrer dermed smerten. En plantebaseret kost forsyner kroppen med vitaminer, mineralstoffer og sekundære plantestoffer. Silicium, som findes i havre, naturris, byg, hirse og jordskokker, har en bruskstabiliserende virkning. Den positive bivirkning ved en sund kost er vægtreduktion og dermed en ekstra aflastning af leddet.
Traditionel kinesisk medicin (TCM)
I de seneste år er akupunktur blevet anvendt i stigende grad ved gonartrose til lindring af smerter og forbedring af leddets funktion.
Medicin
Mod akutte smerter kan der udskrives salver og smertestillende midler. En anden mulighed for en helhedsorienteret artrosebehandlingsplan er indsprøjtninger med hyaluronsyre eller eget blod (Platelet Rich Plasma: PRP) i knæleddet.
Og især, hvis der også er betændelse, kan der anvendes kortisonindsprøjtninger.
Øvelser, der giver stærke og sunde knæ
For at styrke benene og dermed knæet eller for at støtte rehabiliteringen efter en skade, har vi samlet et par øvelser til dig. Dem kan du uden problemer udføre og integrere i din hverdag – helst hver dag. Har du en akut skade, bør du først drøfte det med din læge. Han kan fortælle dig, hvilke øvelser, der egner sig til dig.
Strækøvelser
Gentag strækøvelsen to gange på hvert ben.
- Stå på ét ben. Knæet på det ben, som du står på, er bøjet let.
- Tag fat om foden på det andet ben, og træk bagud i retning mod bagdelen.
- Hold fast om foden med hænderne.
- Hold denne position i ca. 20 sekunder, og skift derefter ben.
Bemærk:
Ryggen skal under denne øvelse være ret.
Styrkeøvelser – udfaldsskridt
Lav 12 udfaldsskridt, og gentag dette tre gange.
- Stil dig med en hoftebreddes afstand mellem fødderne, og lad overkroppen være ret.
- Spænd mavemusklerne.
- Tag et langt skridt fremad med det ene ben.
- Derved danner underbenet og låret på det forreste ben en ret vinkel.
- Sænk det bageste ben langsomt, og stands, lige før det rører ved gulvet.
- Hold denne position kortvarigt, og kom tilbage i udgangspositionen.
- Skift ben efter hvert udfaldsskridt.
Bemærk:
Ryggen skal under denne øvelse være ret.
Styrkeøvelser – knæbøjning
Lav 12 knæbøjninger, og gentag denne styrkeøvelse tre gange.
- Stil dig med benene i lidt mere end en hoftebreddes afstand.
- Sørg for at belaste begge ben lige meget.
- Bøj benene let, og skub samtidig bagdelen bagud.
- Gå kun så langt ned, at knæene bliver bag tåspidserne.
- Hold denne position kortvarigt, og ret derefter kroppen op igen.
Bemærk:
Hold ryggen ret under denne styrkeøvelse, og spænd mavemusklerne.
