DA
  • International

  • English Version EN

Åreknuder

Viden om varicer

Åreknuder – efter vurderinger fra europæiske fagsammenslutninger lider 50 % af den europæiske befolkning af dem i løbet af deres liv. Her kan du læse alt, hvad du bør vide om emnet åreknuder: fra symptomer og årsager til behandlingsmetoder og forebyggende foranstaltninger.

Hvad er åreknuder?

Åreknuder er knudrede, udvidede, delvist hævede veneafsnit, der slynger sig synligt under huden. Blåfarvning er blandt de typiske symptomer. Navnet kommer af, at årene "slår knuder". Medicinsk kaldes de varicer (lat. "varis" for "knuder").

Åreknuder skyldes veneklapper, der ikke lukker rigtigt. Blodets returløb virker ikke længere, som det skal. Trykket i karret stiger. Venevæggene kan ikke holde til det stigende indre tryk, bliver slappe, og der opstår en åreknude. Med tiden giver åreknuderne smerter og andre problemer. Hovedårsagen er en medfødt svaghed i venevæggene eller veneklapperne.

Hvor optræder åreknuder?

Der findes forskellige kropsområder med åreknuder. Oftest rammes de overfladiske vener i benene inklusive disses to hovedstammer, vena saphena magna og vena saphena parva. De kan også opstå i lårene og i knæhaserne.

Åreknuder uden for benene forekommer i anus (hæmorider), på testiklerne (årebrok), på spiserøret (øsofagusvaricer) og i ansigtet (teleangiektasier). De kan som udgangspunkt optræde overalt, men opstår oftest på benene.


Hvilke symptomer medfører åreknuder?

I de fleste tilfælde forårsager åreknuder ingen problemer, i det videre forløb kan der optræde forskellige symptomer, som f.eks. en spændings- eller tyngdefølelse, kløe og fod- eller lægkramper om natten. Desuden er hævede ben på grund af væskeansamlinger i vævet typiske. På det fremskredne stadie kan de fortykkede vener i den karakteristiske snoede og forgrenede form ses igennem huden. Patienter fortæller også om overdrevent varme ben. Huden kan omkring åreknuderne være brunlig og pergamentagtig. Der kan opstå ardannelse af huden, underhuden og fascierne samt varikøs eksem. Sommetider lider åreknudepatienter også af en svampesygdom i huden eller tåneglene.

Ved varme temperaturer om sommeren kan hævelser, smerter, spændings- og tyngdefølelse forværres i løbet af dagen, eller efter at man har stået eller siddet i længere tid. Man kan ikke sige noget om problemerne ud fra åreknudernes udseende. Knapt synlige varicer kan være meget smertefulde, kraftigt udprægede årer kan forårsage få smerter.

Ud over disse problemer opfatter de ramte personer ofte deres hudforandringer som værende uæstetiske. Du undgår at vise deres ben frem. Belastningen kan være så stor, at behandling også kommer i betragtning uden kraftige fysiske symptomer.

Hvilke komplikationer findes der ved åreknuder?

Kronisk-venøs insufficiens (CVI)

Lifestylebillede veneinsufficiens

Kronisk-venøs insufficiens (CVI)

En flerårig alvorlig åreknudedannelse i de overfladiske vener samt en koagulat- eller trombosedannelse i de dybe vener kan efter flere år eller årtier udvikle sig til et kronisk venesvigt – en kronisk-venøs insufficiens (CVI). 

Overfladisk årebetændelse

Lifestylebillede årebetændelse

Overfladisk årebetændelse

På grund af det lave veneflow i åreknuderne er risikoen for blodpropper øget. Hvis disse blodpropper bliver betændte, taler man om en overfladisk årebetændelse. Her kræves der omgående lægefaglig behandling for at forhindre en udvidelse til det dybe venesystem og en trombose.

Dyb venetrombose (flebotrombose)

Lifestylebillede trombose

Dyb venetrombose (flebotrombose)

En åreknude kan også fremme udviklingen af en dyb venetrombose (flebotrombose). Her ophobes blodet og klumper sig sammen til en blodprop. Benet svulmer op. Hvis denne komplikation ikke straks behandles, er der risiko for en permanent beskadigelse af veneklapperne. Fordi dele af blodproppen kan vandre op i lungen og her forårsage en emboli, er en dyb venetrombose i benet livstruende.

Åbent bensår (ulcus cruris)

Lifestylebillede ulcus cruris

Åbent bensår (ulcus cruris)

Hvis en åreknudesygdom, der hele tiden forværres, igennem flere år ikke bliver behandlet, risikerer man, at det venøse blod ender i det overfladiske venesystem og samler sig i underbenet. Huden omkring anklen kan derved beskadiges så kraftigt, at den ikke længere kan klare presset, og der opstår et åbent bensår (ulcus cruris).

Hvilke årsager findes der til åreknuder?

Åreknuder skyldes oftest genetiske anlæg. En nedarvet svaghed i vener og bindevæv får venerne til at blive slappe. Den anden hovedårsag er fremskreden levealder. For mangeårig belastning af venernes daglige arbejde påvirker venevæggenes stabilitet og dermed også venernes evne til at lukke veneklapperne helt.

Hovedårsagerne til åreknuder:

Sjældne eller forstærkede årsager:

Ca. 20 procent flere kvinder end mænd lider af åreknuder. Komplikationen i forbindelse med en lungeemboli er dog ligeligt fordelt, hvilket skyldes, at mænd oftest søger læge senere.


Hvordan kan man forebygge åreknuder?

Selvom åreknuder oftest er genetisk betingede, kan du selv gøre noget for at forebygge dem. På den måde kan visse åreknuder helt undgås, eller en forværring kan bremses. For venevæggenes elasticitet og en uhindret blodgennemstrømning kan man påvirke positivt på en aktiv måde, uanset om der foreligger en øget risiko eller ej.

Forebyggende foranstaltninger:

  • Præventiv brug af kompressionsstrømper
  • Regelmæssig udholdenhedssport (svømning, stavgang etc.)
  • Venegymnastik
  • Bevægelse i hverdagen (f.eks. at gå på trapper, løfte tæerne og hælene i siddende stilling, rejse sig op ind imellem)
  • Undgå at sidde med benene over kors
  • Skift mellem varme og kolde brusebade ved åreknuder
  • Rigeligt med væske
  • Fornuftigt tøj (der ikke strammer, flade sko med bløde såler eller gå barfodet ind imellem)
  • Sund kost (varieret og fiberrig, omega-3-fedtsyrer)
  • Undgå overvægt
  • Behandling af for højt blodtryk
  • Lægge benene op
  • Undgå kraftig varme som f.eks. sauna eller direkte sol
  • Massage med olie, der stimulerer blodgennemstrømningen

 

Diagnose af åreknuder

De medicinske fagretninger, der beskæftiger sig med åreknuder, er intern medicin, angiologi, flebologi og specialiseret almenmedicin.

De første trin i en undersøgelse er anamnesen, afklaringen af familiære belastninger og risikofaktorer. Derefter skal der føles og ses på de berørte årer, først og fremmest de overfladiske veners udmundingssteder i det dybe venesystem i lysken, knæhaserne og underbenet. Her indtager patienten skiftevis en stående, siddende og liggende holdning. En øget temperatur i huden, fortykkelser, hudrødme eller trykfølsomme steder kan tyde på overfladiske venebetændelser. Fodpulsen tages.

Den hyppigste diagnostiske metode ved åreknuder er så ultralydsundersøgelse ved hjælp af farvekodet duplexsonografi med doppler-ultralydssonde. Med denne metode er forstyrrelser i blodcirkulationen, veneklapper, der ikke lukker helt, og udvidelse af veneskaden nemme at se. Ved hjælp af en farveskala kan blodets strømningsretning vises.

Lysreflektionsrheografi registrerer venernes pumpefunktion, pletysmografien kapaciteten og afledningen. Disse to metoder er stadigvæk gængse, først og fremmest som led i den løbende kontrol for alvorlige venesygdomme samt før og efter indgreb.

Tidligere blev der hyppigt anvendt trykmålinger. Disse er i dag oftest afløst af moderne og sikre undersøgelsesmetoder herunder nye billeddannende metoder. Røntgenundersøgelse med kontrastmiddel (flebografi) anvendes næsten heller ikke længere. Magnetisk resonanstomografi (MR-scanning) eller kontrastmiddelunderstøttet computertomografi anvendes kun ved mere sjældne sygdomsbilleder.

Laboratorieundersøgelser af enkelte blodkoagulationsfaktorer kan være vigtige, hvis der foreligger en dyb benvenetrombose eller sågar en emboli uden synlig årsag.

Inddeling af åreknuder

Åreknuder kan klassificeres efter forskellige kriterier:


Hvad kan man gøre mod åreknuder?

I behandlingen af åreknuder kan der vælges mellem forskellige konservative og invasive metoder. Disse skal altid afvejes i en samtale med lægen efter alle nødvendige undersøgelsesresultater. Her spiller typen af åreknudesygdommen, dens stadie, eventuelle følgesygdomme og patienternes ønske en rolle. En konservativ behandling kan standse udviklingen af sygdommen. En fjernelse af den syge vene er dog kun mulig ved (minimalt) invasive metoder. Alt efter sygdomsbilledet er en fjernelse endda medicinsk indiceret og tvingende nødvendig. I andre tilfælde kan tidspunktet vælges i ro og mag.

Konservative midler mod åreknuder

De berørte personer prøver sommetider at behandle deres åreknuder med husråd. Men der er dog ikke dokumenteret nogen videnskabelig virkning.

Venemedicin fås i form af spray, salve eller gel til påføring på huden samt som kapsler til indtagelse. Forskellige lægeplanter som hestekastanje eller almindelig vin siges at have en kartætnende effekt. Der kan dog ikke forventes mere end en aftagende virkning på hævelser og en subjektiv lindring. Nogle anvender plantebaserede salver eller salver med det koaguleringshæmmende heparin eller chondroitinpolysulfat. Men om de aktive stoffer virkelig trænger igennem huden og har en effekt på benvenerne er nok tvivlsomt. Den regelmæssige indsmøring betragtes dog som velgørende massage og kan derfor klart anbefales. 

Sport og skiftevis varme og kolde brusebade giver ganske vist en bedre blodcirkulation i benene, men hjælper ikke med hverken at lindre eller fjerne åreknuderne. Hvis man vil skjule sine åreknuder lidt, kan man anvende vandfast dækkecreme og makeup.

Blandt de receptpligtige midler er for eksempel koalugationshæmmende midler som lavmolekylært heparin til indsprøjtning, cumarin samt de såkaldte direkte orale antikoagulantia egnede. Derudover kan der også gives trombosytfunktionshæmmende midler som acetylsyre.

Hvordan hjælper kompressionsstrømper ved åreknuder?

Med kompressionsstrømpe: fungerende vene

Ved åreknuder er en konsekvent kompressionsterapi uundgåelig og oftest den behandlingsforanstaltning, der vælges først. Det blide tryk udefra er modspilleren mod det indvendige tryk mod karrenes vægge. Dermed reduceres risikoen for at venerne bliver slappe. Kompressionsstrømpenstøtter karrene udefra. Den optimerede blodgennemstrømning i benvenerne forebygger en ophobning og en lokal nedsynkning af blodet. Ved hjælp af trykket lukker veneklapperne bedre, og muskelpumpen i venerne fungerer bedre. Eksisterende åreknuder kan ikke forsvinde ved en kompressionsbehandling. Men en forværring kan dog ofte undgås, og symptomer kan lindres. Efter en fjernelse af åreknuder minimerer brugen af kompressionsstrømper risikoen for hævelser og blodpropper.

I Tyskland betaler sygekassen størstedelen af udgifterne for to par kompressionsstrømper om året. Der findes altid et produkt, hvis ekstrabetaling maksimalt er 10 euro. Alt efter hvilken version, der er tale om, kan en større ekstrabetaling også blive nødvendig. For at opnå en optimal effekt, skal strømperne passe nøjagtigt og måles derfor af uddannet fagpersonale.

Friends are wearing Juzo Soft and they are sitting in a cafe.

Juzo Soft

Super blød og behagelig.

 

Three hiking men are wearing Juzo Products

Juzo Adventure

Allroundstrømpen til de aktive.

 

Women doing yoga in a park.

Juzo Move

Patenteret strik – som er let at tage på og af.

 

Woman and dog sitting on a hill.

Juzo Dynamic

Pålidelig og slidstærk.

 

Invasive indgreb ved åreknuder

Hvis det sammen med den behandlende læge besluttes, at åreknuderne skal fjernes, og der ikke er andre medicinske årsager til hinder for dette, findes der forskellige anbefalede metoder, der også kan kombineres.

Siden midten af forrige århundrede har operative metoder vundet indpas, hvor hele benet ikke længere behøver blive skåret op. Ved såkaldt venestripping trækkes den syge stamvene ud med en sonde. Dette er den oftest anvendte behandlingsform i Tyskland, der også betales af sygekassen. Hvis en anden metode set ud fra en medicinsk synsvinkel er lovende, betaler det sig at undersøge eventuelle omkostninger ved sygekassen. På internationalt plan anvendes der overvejende minimalinvasive endovenøse metoder.

I sjældne tilfælde anvendes de venebevarende og blodstrømskorrigerende behandlingsmetoder CHIVA og valvuloplastik, hvor åreknuderne bevares i kroppen, samt mekanokemisk ablation, hvor et roterende kateter ødelægger venevæggen, og der desuden udføres sklerosering. Også behandling med et veneklæbemiddel hører til de mindre udbredte behandlingsformer.

Hvornår skal åreknuder fjernes?

Åreknuder opfattes ikke altid som et problem. Men hvornår skal man behandle åreknuder eller endda få dem fjernet? Eftersom åreknuder i modsætning til karsprængninger ikke kun er et kosmetisk problem, men også kan medføre symptomer og komplikationer, bør de løbende tilses af en læge og kontrolleres. Åreknuder går ikke bare væk af sig selv igen, men bliver som regel værre i takt med, at man bliver ældre. Så snart opståede problemer ikke kan lindres ved hjælp af andre behandlinger, eller der opstår komplikationer, skal de syge årer omgående fjernes. Uanset, om en fjernelse er i vente eller ej, skal en åreknude altid behandles med kompressionsterapi.

Videnskaben er endnu ikke enige om, hvorvidt varicer skal fjernes så tidligt som muligt.

 

Hvad skal man være opmærksom på efter fjernelse eller invasiv behandling af åreknuder?

Har du allerede fået fjernet eller behandlet dine åreknuder? Så er der et par ting, du skal være opmærksom på, for at helingen kan forløbe optimalt. Alt efter den enkelte metode skal du være opmærksom på følgende:

Ben med åreknuder

Efter narkose skal du have en person, der kan følge dig hjem/køre dig hjem. Du må ikke køre bil i 24 timer og heller ikke forlade huset alene. Også indtagelse af alkohol og betjening af tunge maskiner frarådes i de første dage. Ved komplikationer som feber, opkast, kulderystelser, smerter og åndedrætsproblemer skal du straks kontakte en læge.

 

 

 

Ordineret medicin skal tages som foreskrevet.

 

 


Den lagte forbinding må først fjernes af det medicinske personale ved dit næste besøg.

 

 


Derefter skal du altid bruge kompressionsstrømper, så længe dette er ordineret.

 

 

Langsomme gåture, gerne med en ledsager, er tilladt, så snart du føler dig klar til det. Det vil hjælpe dig med at komme dig. Du bør først begynde at dyrke sport efter aftale med din læge.

 

 

Varme og intensivt lys som ved sauna eller solbadning skal undgås, indtil såret er helet. Varmt brusebad er tilladt.

 


Især i de første dage skal du sørge for at lægge benene op, så der opstår aflastning. Dette forebygger en lymfeansamling. Undgå at stå eller sidde for længe og have benene over kors.

 

 

 

For at sikre helingen og modvirke mulige komplikationer tidligt, skal du altid overholde dine kontrolaftaler.

Ben med åreknuder

Efter narkose skal du have en person, der kan følge dig hjem/køre dig hjem. Du må ikke køre bil i 24 timer og heller ikke forlade huset alene. Også indtagelse af alkohol og betjening af tunge maskiner frarådes i de første dage. Ved komplikationer som feber, opkast, kulderystelser, smerter og åndedrætsproblemer skal du straks kontakte en læge.

 

 

 

Ordineret medicin skal tages som foreskrevet.

 

 


Den lagte forbinding må først fjernes af det medicinske personale ved dit næste besøg.

 

 


Derefter skal du altid bruge kompressionsstrømper, så længe dette er ordineret.

 

 

Langsomme gåture, gerne med en ledsager, er tilladt, så snart du føler dig klar til det. Det vil hjælpe dig med at komme dig. Du bør først begynde at dyrke sport efter aftale med din læge.

 

 

Varme og intensivt lys som ved sauna eller solbadning skal undgås, indtil såret er helet. Varmt brusebad er tilladt.

 


Især i de første dage skal du sørge for at lægge benene op, så der opstår aflastning. Dette forebygger en lymfeansamling. Undgå at stå eller sidde for længe og have benene over kors.

 

 

 

For at sikre helingen og modvirke mulige komplikationer tidligt, skal du altid overholde dine kontrolaftaler.


Andre sygdomsbilleder